Denmark> change country

Spørgsmål og svar på solid ink

Hvornår lancerede Xerox første gang solid ink?
Xerox lancerede sin første solid ink-printer i 1991, og den blev straks hædret som Editors' Choice i PC Magazine, MacUser og MacWorld på grund af sin banebrydende funktionalitet. De efterfølgende solid ink-produkter har vundet mere end 50 store priser. I dag benytter flere virksomheder, skoler og andre organisationer mere end nogensinde før sig af mulighederne med den enestående farvekvalitet, hurtighed, driftsikkerhed, brugervenlighed og overkommelige pris, som solid ink-teknologien byder på.

Er printkvaliteten med solid ink lige så god som farvelaser?
Ja. I modsætning til laserprintere og inkjetprintere (med flydende blæk) giver solid ink-produkter en konsekvent farvekvalitet side efter side på stort set alle medietyper, lige fra billigt kontorpapir og specialpapir med fortrykt brevhoved til coated karton og transparenter.

Printer solid ink langsommere, jo flere farver der er på siden?
Nej. Solid ink-teknologien er baseret på en single-pass proces og printer i firefarvekvalitet med fuld hastighed.

Kan solid ink printe på begge sider af arket?
Ja. Xerox' solid ink-produkter har indbygget 2-sidet papirgang og derfor en hurtig og driftsikker automatisk 2-sidet printfunktion.

Kan jeg printe transparenter med solid ink?
Xerox' solid ink-produkter er legendariske for deres strålende farver, helt jævne farveovergange og hurtige, nemme og driftsikre udskrivning af transparenter. Og i modsætning til nogle farvelasere er der ingen risiko for fastsmeltning af transparentark på en varm fuserrulle, fordi solid ink-teknologien er uden fuser.

Hvor driftsikker er solid ink-teknologien?
Den gennemført enkle konstruktion af solid ink-produkterne med single-pass printproces betyder, at der er 60% færre dele sammenlignet med en typisk farvelaser med 4 procesgange. Hemmeligheden ligger i printhovedet, som er præcisionskonstrueret og kalibreret til at printe en hel firefarveside i én procesgang. På solid ink-produkter er papirgangen kortere, og der er ingen patroner, tromler, bælter eller ruller som i farvelasere til at komplicere teknikken.

Kan ink sticks håndteres uden problemer? Smudser de?
Solid ink sticks (eller "blækklodser") er baseret på harpiks og smitter ikke af hverken på hænder eller tøj. I modsætning til flydende inkjetblæk eller lasertoner er der ingen problemer med lækage eller tilsmudsning, når solid ink skal genpåfyldes.

Kan jeg matche farvevisningen på skærmen eller andet farveudstyr i forhold til det endelige printresultat?
At få de samme farver, som bliver vist på skærmen, eller som du forventer af det endelige printresultat, kan være vanskeligt. Men solid ink er særligt godt i denne henseende af tre årsager: (1) Fordi solid ink-produkter kan printe langt flere farver end de fleste farvelasere, er der større sandsynlighed for at gengive den ønskede farve præcist. (2) Med solid ink printes den samme farve ensartet, side efter side og opgave efter opgave. (3) Alle Xerox' solid ink-produkter har omfattende farvestyringsfunktioner med automatisk TekColor-farvekorrektion og intelligent optimering af farverne for hvert enkelt element på siden